»Det gør rigtig ondt. Virkelig ondt. Meget ondt.«
Ordene er fra en mor. En mor, der tirsdag vidnede i en sag om sin søn, som sidste efterår brød sammen og fortalte den hemmelighed, han af skam og skyld havde holdt på i over et årti.
Hemmeligheden delte han også med politiet, og tirsdag er en mand i slut-40erne blevet idømt fire og et halvt års fængsel for at have voldtaget drengen, der dengang var under 12 år, gentagne gange.
Den nu dømte, som nægter sig skyldig og har anket, undgik at kigge på moren, mens hun fortalte.
Hun havde aldrig været vidne til misbruget, men kunne i stedet berette, hvordan hun i retrospektiv oplevede, det havde påvirket hendes søn. En søn, der i forvejen var sårbar, men i bedring, da manden kom ind i hans liv.
Moren fortalte, hvordan sønnen blev mere indelukket. Hvordan han sjældent forlod sit værelse. Ofte kom han hjem fra skole med madpakken i tasken. Uåbnet.
Han blev tyndere og tyndere. Og bleg, fortalte drengens far, da han vidnede.
Ingen af forældrene havde dog nogen anelse om, hvad der lå bag sønnens nedtrykte tilstand.
Ikke før sidste år.
Drengen vidnede mandag. Det foregik bag lukkede døre, og B.T. kan derfor ikke gengive, hvad der blev sagt.
Forældrene fortalte dog for retten, at han i dag stadig har det dårligt. »Af helvedes til,« fortalte faren, der også fik indskudt, at den tiltalte burde idømmes straf.
Det blev han. Også selvom han hele tiden har nægtet sig skyldig.
Nægtet, at han gennem et år for 11-12 år siden med vold og trusler herom skulle have udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed og voldtaget drengen flere gange.
For retten forklarede han, at han kom til Danmark i slutningen af 2008. Selv boede han på et asylcenter, men han besøgte ofte drengen og hans familie.
Han var af det indtryk, at drengen ikke kunne lide ham, forklarede han. Uddybede, at drengen engang havde sparket og kradset ham. Og at de to i øvrigt aldrig var alene i mere end et kvarter.
Drengens forældre ville ikke have, at manden var alene i hjemmet, fordi de mistænkte ham for at have stjålet nogle smykker.
Mens drengens forældre ikke kunne nikke genkendende til den forklaring, bekræftede et vidne, at hun havde hørt det samme.
Uenigheden var meget sigende for sagen. Den stod nemlig langt fra alene.
I flere tilfælde var der forskellige udlægninger af sagens detaljer. Og måske vigtigst af alt spørgsmålet om, hvorvidt manden havde gjort sig skyldig i voldtægt.
Det handlede om troværdighed, bemærkede både forsvarer og anklager, da de kom med deres afsluttende bemærkninger.
Anklageren argumenterede, at drengens forklaring havde virket troværdig og detaljeret, men ikke overdrevet, modsat den tiltaltes. Og så fremhævede hun et eksempel.
Da anklagemyndigheden mandag havde spurgt manden, om han nogensinde havde rørt et barn, havde han afvist, førend anklagemyndigheden hev et tidligere dom frem.
I 2010 blev manden fundet skyldig i at have befølt en 13-årig dreng. Han blev idømt 14 dages betinget fængsel, men fordi dommen var så gammel, fremgik den ikke af den tiltaltes ellers pletfrie straffeattest.
Ikke desto mindre mente anklageren, at dommen var vigtig. Fordi den fortalte noget om mandens fortid og troværdighed – eller mangel på samme.
Anklageren mente også, at der var flere skærpende omstændigheder i denne uges sag. Sagens karakter og omfang, aldersforskellen og ofrets lave alder talte for en hård straf, lød det.
Modsat mente forsvareren, at det måtte være formildende, at det var gået så mange år. Og at hans klient – skulle han blive fundet skyldig – burde slippe med en betinget straf.
Først og fremmest argumenterede forsvareren dog for, at manden skulle frifindes.
Manden græd, da han som den sidste før voteringen fik ordet. Gentog, at han var uskyldig. Godt tre kvarter senere stod det klart, at domsmandsretten ikke tog hans ord for gode varer.
Selvom der havde været uenighed om få detaljer, var der enighed om, at manden var skyldig, skulle fængsles og udvises for bestandigt.
Roligt lyttede manden til dommen. Kiggede ned, før han sammen med sin forsvarer forlod lokalet.
Et kort øjeblik senere vendte de tilbage og ankede. Alligevel besluttede dommeren at varetægtsfængsle ham.
Den mand, der mandag morgen ankom til byretten som en fri mand, blev således tirsdag eftermiddag ført væk af to betjente.
