Det sociale medie Snapchat er meget populært blandt den yngre del af befolkningen. Og i den seneste opdatering er der kommet et smart kort. Det såkaldte 'Snap Map'.

Her kan man i udgangspunktet se, hvor alle ens venner befinder sig ud fra deres seneste 'snap'. Og netop det har skabt bekymring.

Det skriver britiske Birmingham Mail, som citerer et opslag i en Facebook-gruppe.

Her går bekymringen på, at voksne med ilde intentioner vil udnytte det i jagten på børn, som de er kommet i kontakt med via Snapchat.

'Snapchat har introduceret en ny tracker, hvor du kan se dine venners præcise position. Del venligst dette og gør folk opmærksom på det. Snapchat har en masse unge brugere. Hvis dine børn er på (snapchat, red.) så sørg for, at deres lokation er sat til 'ghost mode'. På den måde kan ingen se, hvor de er,' lyder det.

Du kan se, hvordan 'Snap Map' virker her.

Snapchat kan i øjeblikket prale af at have over 55 millioner daglige brugere i Europa. I alt bliver der sendt omkring tre milliarder snaps hver dag. Da den nye opdatering kom, lød det:

’Vi har bygget en helt ny måde at udforske verden på! Se, hvad der sker, find dine venner og få inspiration til at gå på et eventyr, ‘ skrev Snapchat på selskabets blog, da de annoncerede funktionen