Mandag begynder ankesagen om drabet på politimanden Jesper Jul, der blev skudt af den 27-årig Mikkel Starsø Renard ved Albertslund Politigård i 2016.

Tilbage i september blev den 27-årige Mikkel Starsø Renard idømt en forvaringsdom for drabet på politibetjenten Jesper Jul, som han skød i hovedet på få meters afstand foran politigården i Albertslund. En mentalundersøgelse har blandt andet vist, at Mikkel Starsø Renard er til fare for andres liv og helbred.

Selv erkender han at have skudt Jesper Jul, men har forklaret undervejs i retten, at det ikke var meningen, at han skulle ramme Jesper Jul i hovedet, og at det heller ikke var meningen, at politibetjenten skulle dø. Derfor mener han også, at der er tale om grov vold med døden til følge, og han har derfor valgt at anke dommen.

I forbindelse med ankesagen, vil han mandag svare på spørgsmål i retten.

Følg retssagen live herunder: