Det var med den helt store udrykning, at Midt- og Vestjyllands Politi rykkede ud til en efterlysning go en mulig drukneulykke.
Meldingen lød på, at en mand var faldet i Storåen ved Musikteatret i Holstebro.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj til B.T.
Anmeldelsen kom 18.50, og her 14 timer efter er manden fortsat ikke fundet.
»Vi fortsætter eftersøgningen i dag, og vi bliver assisteret af Beredskabsstyrelsen.«
»Vi er bange for, at han stadig ligger der, for vi har undersøgt, om han selv skulle være kommet op og hjem, men det er han ikke.«
Politiet har nemlig haft kontakt med den institution i Holstebro, hvor manden har opholdt sig. Han er ikke vendt hjem.
I går indebar eftersøgningen både hundepatruljer og droneførere.
Eftersøgningen er nu overgået til lokalpolitiet i Holstebro.
B.T. følger sagen.