Dansk Folkeparti-politikeren Hans Kristian Skibby fik sig mandag formiddag en voldsomt ubehagelig overraskelse, da han pludselig blev slået af en ukendt mand.
Det kunne B.T. tidligere mandag fortælle, og siden er de støttende beskeder strømmet ind på de sociale medier.
Som en af de første var Skibbys partiformand, Kristian Thulesen Dahl, der på Twitter kalder det 'fuldstændig uacceptabelt':
'Fuldstændig uacceptabelt! Godt voldsmanden er anholdt. Mine tanker til min gode kollega Hans Kristian Skibby,' skriver han.
Det er dog ikke kun støttende ord fra de kollegaer, der tilhører den samme politiske side som DF'eren.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, gør i et opslag på Twitter også klart, at han sender sine tanker til Hans Kristian Skibby.
'Gode tanker til Hans Kristian Skibby, der blev slået ned i Aarhus i dag. Kom dig godt, Hans Kristian. At knytnæveslaget kan tænkes at være politisk motiveret gør det blot endnu mere alvorligt. Godt, at gerningsmand er pågrebet,' skriver han.
Herunder kan du se flere af de opslag fra kollegaer, der er lavet om overfaldet.

