Fredag var første gang i næsten to år, hvor 'Gaden' overrendt med glade aalborgensere. Politiet har haft et hav af uordenssager, men er dog sluppet uden mange anholdelser.

Vagtchef for Nordjyllands Politi, Bruno Brix kunne ellers godt have set det stikke helt af, men alt taget i betragtning, er Nordjylland sluppet godt fra den første fulde fredag.

»Det er ligesom, når køerne slippes løs på marken hen på foråret efter en lang vinter: Nu skal det ske« siger vagtchefen til B.T.

Coronaen har sluppet sit alvorligste tag og det betød, at der var smæk på 'Gaden'.

Der er igen gang i dansegulvene og nattelivet landet over. Arkivfoto fra Buddy Holly i Frederikshavn.
Der er igen gang i dansegulvene og nattelivet landet over. Arkivfoto fra Buddy Holly i Frederikshavn. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

»Vi har en mand, der har anmeldt en anden mand for kvælertag i Ny Møllestræde (den smalle gyde mellem Jomfru Ane Gade og Vesterå, red.), ellers er det mest sager om 'uorden'.«

Trod rigeligt at se til natten igennem i den 150 meter lange festgade, havde vagtchefen frygtet værre:

»Der har været rigtig mange mennesker i byen. Der gør selvfølgelig at der kommer de her 'uordenssager', men det skal man påregne, når der samles så mange mennesker. Så på den måde har det været rimelig stille og rolig,« siger Bruno Brix med nordjysk underspillethed.

Den 150 meter lange festgade, Jomfru Ane Gade, måtte efter forårets gradvise genåbning, lukke 14 dage i juni fro at bremse smitten i Aalborg Centrum.
Den 150 meter lange festgade, Jomfru Ane Gade, måtte efter forårets gradvise genåbning, lukke 14 dage i juni fro at bremse smitten i Aalborg Centrum. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Den 1. september kunne diskoteker og natklubber åbne med krav om coronapas. Til oktober ophæves også det krav.