Torsdag aften er Københavns Politi til stede ved Langgade Station på Valby Langgade.

»Vi har haft en eftersættelse derude, hvor eftersatte køretøj påkører en fodgænger,« siger vagtchef Henrik Svejstrup til B.T.

Han oplyser, at fodgængerens tilstand ikke er kritisk, men at politiet naturligvis tager hændelsen alvorligt.

Vagtchefen oplyser desuden, at føreren af det eftersatte køretøj slap væk fra stedet.

»Bilen er smidt kort fra, hvor fodgængeren blev ramt,« siger Henrik Svejstrup.

Politiet leder derfor fortsat efter flugtbilisten.

Valby Langgade var spærret i forbindelse med politiets arbejde på stedet.

Opdateres...