Fodboldtræner dømt for at filme børn i omklædningsrum
Tilhører var skuffet over straffens længde.
Tilhører var skuffet over straffens længde.
Der var skuffelse blandt de pårørende til krænkede fodbolddrenge, da Retten i Roskilde onsdag idømte en tidligere fodboldtræner et års ubetinget fængsel for en stribe af blufærdighedskrænkelser på fodbolddrenge ned til tiårsalderen.
- Han vandt igen, lød det fra en af tilhørerne på vej ud af retten, mens en anden sagde:
- Det er godt nok billigt sluppet.
Den 46-årige tidligere fodboldtræner er dømt for at have taget billeder i omklædningsrum i årene 2022 til 2024 i Roskilde Boldklub, hvor han blandt andet fungerede som mentaltræner.
Han er desuden dømt for et seksuelt overgreb begået mod en ti årig dreng tilbage i 2014.
RITZAU