En person er kommet lettere til skade i en færdselsulykke på Lundtoftegade i København.

To personer er undløbet fra stedet.

Københavns Politi fik anmeldelsen klokken 18:46.

Ulykken skete, da en bil fra firmaet DriveNow Copenhagen foretog en uvending og ramte ind i en grå Volkswagen.

»To personer løb fra stedet. En person der sad i VW'en er kommet lettere til skade. Og så var det et vidne, der fik vejrtrækningsproblemer, så det måtte vi også tage os af,« siger vagtchef Henrik Brix.

DriveNow Copenhagen er et firma, der udlejer biler på minutbasis.

Den ene af de to personer, der undløb fra stedet, haltede på det ene ben.

De var begge klædt i mørkt tøj og havde anden etnisk baggrund end dansk.