En 17-årig dreng flygtede tirsdag fra den sikrede afdeling i Annebergparken.

Nu er han bragt tilbage, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik fat i den 17-årige takket være en opmærksom borger, der havde set efterlysningen.

Borgeren kunne fortælle politiet, hvor den 17-årige befandt sig og de rykkede hurtigt ud til stedet.

Politiet beskrev ham tirsdag som umiddelbart harmløs, men man skulle ikke tage kontakt med ham.

Det er tredje gang i år, at en ung flygter fra den sikrede afdeling.