Lørdag stak en indsat af fra Renbæk Fængsel i Sønderjylland.

Men nu er manden anholdt.

Det oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.

Ifølge politiet er manden sigtet for flugten og vil blive indsat i en arrest med tremmer for vinduerne. Tidligere sad han i den åbne afdeling.

Lørdag forklarede vagtchefen til B.T., at manden sidder inde for kørsel uden førerret. Og havde fået en dom på 14 dage, som han skulle afsone.

Som udgangspunkt giver flugten yderligere 30 dage.

Det er ikke første gang, at en fange er undsluppet fængslet i Sønderjylland.

Tidligere i år, slut april, undslap to fanger. De sad inde for en for alvorlig kriminalitet. Den sidste af de to blev fanget d. 13 juni.

De havde begge lavet et hul i loftet i deres celler. De kravlede igennem hullerne, fortsatte via loftet og ud gennem et hul i taget. Så passerede de to hegn, der omkranser fængslet.

Det første hegn er de med stor sandsynlige kravlet over. Det næste hegn er seks meter højt og klatresikret, men der var klippet et hul i hegnet, som de kunne flygte videre igennem.