En yngre mand er kommet alvorligt til skade efter en trafikulykke på Rute 11 mellem Fjerritslev S og Øsløs i Nordjylland søndag morgen.
Det skriver TV 2.
Den yngre mand sad i en bil, som stødte sammen med en bus, lyder det.
»Klokken 06.11 får vi en 112-besked om, at en mand er kørt ind i en bus. Da vi kommer derop, kan vi konstatere, at der er stor materiel skade og alvorlig personskade,« forklarer Claus Stærk, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ritzau.
Til TV 2 oplyser Claus Stærk, at manden er blevet fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital.
De pårørende er underrettet.
Den yngre mand har ifølge vagtchefen været alene i personbilen, og han er den eneste tilskadekomne ved ulykken, skriver Ritzau.
Del:
