En 59-årig flextrafik-chauffør har netop fået rettens ord for, at der ikke var tale om udnyttelse af en mentalt retarderet kvinde, da han i november opsøgte kvinden på hendes bosted, hvorefter han låste døren, tog sit tøj af og fremviste sin penis.
Anklagemyndigheden havde ellers nedlagt påstand om en fængselsstraf på otte måneder og en frakendelse af retten til at udføre erhvervsmæssig personbefordring – altså at køre som chauffør. Men nu er manden frifundet. Også for andre blufærdighedskrænkelser.
Den 59-årige mand var tiltalt for at have blufærdighedskrænket og udnyttet en mentalt retarderet kvinde ad flere omgange på et bosted i København, efter han mødte hende i forbindelse med sit arbejde som hendes flextrafik-chauffør i 2019. En anklage, som han hele vejen igennem har nægtet sig skyldig i.
I retten er det blandt andet kommet frem, at den 59-årige en aften i november 2020 låste døren til hendes værelse, hvorefter han tog sit tøj af og fremviste sin penis. Her forsøgte han at skaffe sig samleje både vaginalt og analt med den nu 38-årige kvinde. Det blev ved forsøget.
I samme periode havde han ført sine fingre ind i kvindens underliv og endetarmsåbning, ligesom han kyssede hende, suttede hendes læber og brystvorter og befølte hendes bryster. Forhold, som han har erkendt, men altså afvist som blufærdighedskrænkende.
Forløbet endte med en politianmeldelse fra bostedet, efter kvinden havde bedt personalet om hjælp til at afvise manden og samtidig gav udtryk for, at det var »voldsomt«, og hendes grænser var blevet overtrådt.
Selv beskrev den 59-årige chauffør kvinden som en moden, almindelig, intelligent og alderssvarende. Men det var anklageren langtfra enig med ham i.
I retten kom det frem, at kvinden lider af det sjældne Laurence-Moon-Bardet-Biedls syndrom, som betyder, at hun er udviklingshæmmet, ikke har noget syn og er født med flere fingre.
Anklageren lagde i sin procedure vægt på, at der ikke burde gå mange minutter i videoafhøringen, før kvindens mentale tilstand og udviklingsniveau burde stå klart og tydeligt for alle tilstedeværende. Alene bare på grund af hendes sprog.
»Når vi andre på et par minutter får den fornemmelse, så burde tiltalte, der har haft kontakt med hende på besked og ansigt til ansigt over flere måneder, også have vidst det,« lød det fra anklager Tasi Louise Nørskov-Jensen.
Men ifølge forsvareren og domsmandsretten var der intet andet end et synshandicap, der blev indikeret. Og dermed holdt anklagemyndighedens påstand ikke, var rettens konklusion.
Desuden lagde retten vægt på, at kvinden ikke anså sig selv som handicappet, ligesom hun selv kan praktisere mange ting selv.
