Flere patruljevogne, ambulancer og læge blev sendt afsted lørdag aften, da en lastbil med 21 studenter på ladet måtte foretage en undvigemanøvre og en kraftig opbremsning.

Seks studenter kom til skade i forbindelse med uheldet på Ferslevvej ved Svenstrup, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den pludselige undvigemanøvre var nødvendig, da en varebil foretog en overhaling og drejede skarpt ind foran lastbilen, idet der kom en modkørende – og med opbremsningen blev studenterne kastet rundt imellem hinanden.

Ingen af de seks tilskadekomne faldt af studentervognen, men fik knubs og blev efterfølgende bragt til Aalborg Universitetshospital med ambulancer.

Var du på studentervognen, eller har du oplevet en lignende episode? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Studenterne kom fra Nørresunby Gymnasium, og føreren af varebilen er sigtet for overtrædelse af færdselsloven, oplyser Nordjyllands Politi.

Denne studentervogn blev fredag aften angrebet med æg ved Leen i Høje Taastrup.
Denne studentervogn blev fredag aften angrebet med æg ved Leen i Høje Taastrup. Foto: Byrd / Steven Knap
Vis mere

Lørdag gik det også galt ved Tapernøje på Sydsjælland, hvor en 19-årig HF-studen faldt af vognen.

»Ulykken er formentligt sket, fordi han har lænet sig ud over kanten,« lød det lørdag eftermiddag fra vagtchef Henrik Karlsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Studenten blev efterfølgende fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København, hvor han nu er indlagt. De 28 studenter, der befandt på lastbilen sammen med den 19-årige, blev så påvirkede af situationen, at kørslen blev indstillet.

De blev kørt til en adressen, hvor de efterfølgende fik tilbudt offerrådgivning, ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I de seneste dage har andre studenter oplevet at blive angrebet med æg af ukendte gerningsmænd. Og fredag blev en 19-årig student i Albertslund umotiveret sparket ned bagfra af op til fem ukendte gerningsmænd i forbindelse med den traditionsrige studenterkørsel i åben lastbil.

Ken Holger Nielsen er far til den nybagte student. Han kunne dagen derpå, lørdag, fortælle, hvordan hans søn og klassekammeraterne kort før overfaldet gjorde holdt ved en kammerats hjem i Hedemarken i Albertslund – her blev studenterne på vognladet bombarderet med æg.

Ken Holger Nielsens 19-årige søn blev i går eftermiddags sparket ned af fire-fem unge mænd i forbindelse med den traditionsrige studenterkørsel i åben lastbil. Ken Holger Nielsen udlodder kontant dusør, hvis man kan bidrage til opklaringen af sagen.
Ken Holger Nielsens 19-årige søn blev i går eftermiddags sparket ned af fire-fem unge mænd i forbindelse med den traditionsrige studenterkørsel i åben lastbil. Ken Holger Nielsen udlodder kontant dusør, hvis man kan bidrage til opklaringen af sagen. Foto: Privat foto
Vis mere

Skjorten blev sølet til, og Ken Holger Nielsens søn så sit snit til at løbe hjem og skifte sin skjorte.

»Han smuttede ud af døren igen og blev så overfaldet 50-100 meter fra, hvor vi bor. Han blev sparket ned fra bagfra. Han fik dybe hudafskrabninger på knæene, albuerne, håndleddene og hænderne. Han nåede ikke at se så meget, men han mener, at det var fire-fem unge mænd på omkring 18 år. Han var ret sikker på, at det var etnisk danskere,« siger Ken Holger Nielsen til B.T.

Var du på studentervognen, eller har du oplevet en lignende episode? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.