Tre personer er afgået ved døden i den amerikanske by Pittsburgh. Politiet er på bar bund.

Søndag morgen lokal tid har politiet i Pittsburgh fundet syv personer i en lejlighed, hvoraf tre var døde, og fire blev indlagt i kritisk tilstand.

Det skriver flere lokale amerikanske medier, heriblandt CBS Pittsburgh.

Det vides ikke, hvad der har affødt de mange dødsfald, men det forlyder, at fem af de i alt syv personer blev fundet i selve lejligheden, mens en blev fundet i en elevator, og en sidste person blev fundet på gaden.

Myndighederne oplyser desuden i en pressemeddelelse, at alle ofrene bar orange papirarmbånd.

De efterlyser i den forbindelse folk, der har kendskab til, om der har været en fest eller en anden begivenhed i nærheden, hvor gæsterne havde orange armbånd på, og oplyser selv, at man foreløbig har identificeret to steder i nærheden, hvor der lørdag blev anvendt den slags armbånd.

Opdateres....