En mand har kastet salmiakspiritus efter flere passagerer i et tog på Ny Ellebjerg Station.

Fire passagerer bliver behandlet med øjenskyl for deres skader på stedet.

De bliver desuden vejledt af ambulancepersonale på stedet. Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Har du været vidne til episoden, så send os gerne et tip på 1929@bt.dk

Foto: Steven Knap @stevenknap
Vis mere

Manden, der kastede salmiakspiritus efter de fire forurettede, er anholdt.

'Gerningsmanden medtages til den videre behandling af sagerne, sigtelse m.m,' skriver Københavns Politi på Twitter.

Manden har formentlig påført de fire passagerer øjenskader, men politiet ønsker ikke at oplyse, hvilken karakter skaderne har.

Salmiakspirituser bruges primært til rengøring. Bliver den påført mennesker, kan væsken forårsage svære ætsninger af huden.

Foto: Steven Knap @stevenknap
Vis mere

»Salmiakspiritus er ætsende, hvis koncentrationen bliver høj nok. Det værste, der kan ske, er, at man får det i øjnene. Så er man i fare for at miste synet, og hurtig skylning er afgørende for at undgå varige gener.«

Det fortæller Niels Ebbehøj, overlæge tilknyttet Giftlinjen ved Bispebjerg Hospital, til Ritzau.

Han siger også, at blot en lille mængde salmiakspiritus kan give varige mén.

Derfor er det vigtigt, at man skyller væsken af kroppen hurtigst muligt, hvis man kommer i kontakt med den.

Andre læser også