Flere personer blev sendt på skadestuen efter et færdselsuheld fredag morgen på Herningvej mellem Herning og Videbæk.
Tre biler var ifølge Midt- og Vestjyllands Politi involveret i uheldet, der fra klokken 08 og cirka halvanden time frem spærrede Herningvej i begge retninger.
Ved uheldet kørte en bil op i en forankørende og skubbede denne over i den modsatte kørebane, hvor den kolliderede frontalt med en modkørende bil. Politiet oplyser, at ingen personer kom alvorligt til skade ved uheldet.
BNB