Asylansøgninger fra georgiere er flerdoblet, og det samme er deres kriminalitet. Flest begår butikstyverier.
København. Der er sket en massiv opblomstring af asylansøgere fra Georgien, der hidtil i år udgør den tredjestørste gruppe i det danske system efter syrere og eritreere.
De seneste seks år har i gennemsnit 75 georgiere årligt søgt asyl i Danmark. Men alene i de første ni måneder i år er det tal steget til 303, viser tal fra Udlændingestyrelsen.
Samtidig viser en opgørelse fra Rigspolitiet, at antallet af sigtelser mod georgiske asylansøgere i år er femdoblet i forhold til hele sidste år.
De fleste sigtelser drejer sig om butikstyveri, fortæller vicepolitiinspektør Lars Mortensen fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet.
- Vi kan desværre se, at kriminaliteten blandt asylansøgere fra Georgien er et område i ret voldsom vækst, og det er både noget, vi har og skal have stort fokus på, siger han.
Blandt georgierne er flere ifølge politiet i kategorien "organiserede kriminelle".
- Nogle af dem arbejder sammen i mere eller mindre organiserede grupper og kan både være flere om at stjæle selve varen og om at afsætte den efterfølgende, siger Lars Mortensen.
EU og Georgien indgik i 2016 en aftale om visumfrihed, og georgiere må i dag opholde sig i op til 90 dage ad gangen inden for Schengen-området.
Siden da har flere lande i perioder oplevet en kraftig stigning i antallet af asylansøgere fra den tidligere sovjetrepublik.
Politiet i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen advarede i vinter om, at et støt stigende antal asylansøgere fra Georgien blot brugte ventetiden i asylsystemet til at begå kriminalitet i Tyskland.
Og i januar skrev det svenske Migrationsverket, at georgiere var blevet den næststørste gruppe asylansøgere.
- Vurderingen er, at en stor del af georgierne kun søger asyl for at kunne forlænge deres ophold i Sverige, skrev den svenske udgave af Udlændingestyrelsen.
Af de cirka 200 asylsager med georgiere, som den danske udlændingestyrelse har behandlet i år, er omkring halvdelen endt med afslag.
Den anden halvdel er endt uden afgørelse. Typisk fordi ansøgeren er forsvundet, når sagen er færdigbehandlet.
/ritzau/
