Hos Fyns Politi har man lørdag aften modtaget to anmeldelser om solouheld, hvor biler er rullet rundt.

Den første anmeldelse landede hos politiet klokken 19.20.

Her var en bil med to personer rullet rundt flere gange på den Fynske Motorvej ved Nyborg i retning mod Odense.

Der er umiddelbart ingen meldinger om tilskadekomne, lyder det fra vagtchef ved Fyns Politi Sten Nyland.

Umiddelbart efter, at urets visere havde passeret 20, landede endnu en anmeldelse om et solouheld.

Også denne gang er meldingen, at en bil er rullet rundt. Dette på Dalumvej i Odense.

»Bilen er endt på siden. Der var en person i den,« lyder det fra vagtchefen.