Forsvarsadvokater kritiserer et mere automatiseret bødesystem for at give en forringelse af retssikkerheden.
Politi og anklagemyndighed har i 2019 sendt 64 procent flere bødeforlæg end i 2009, viser en analyse fra den juridiske tænketank Justitia ifølge Jyllands-Posten.
Det skyldes en forenkling af bødesystemet i 2011.
Der er tale om bødeforlæg, der er sendt til borgere, som eksempelvis har overset en bøde i den digitale e-Boks eller i postkassen, og som automatisk bliver dømt til at betale efter få uger - uden retsmøde.
Systemet blev indført af daværende justitsminister Lars Barfoed (K) for at skabe en mere effektiv og enkel bødeproces. Derfor røg den automatiske mulighed for et retsmøde.
Hvis en borger ikke reagerer på et brev fra myndighederne med et bødeforlæg inden for en frist på mindst 14 dage, kan retten behandle sagen, uden at der bliver afholdt et retsmøde.
I 2009 udstedte politi og anklagemyndighed 446.732 bødeforlæg, mens tallet i 2019 var 733.981. Det svarer til en stigning på 64 procent.
Det stigende antal bøder, hvor borgere automatisk bliver dømt, er "stærkt bekymrende ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv", siger Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia til Jyllands-Posten.
- Processen med bøder er blevet så automatiseret og forenklet, at det er blevet sværere og sværere for borgerne. Problemet er, at man står alene mod et ressourcestærkt system, der på en måde nærmest har afgjort sagen på forhånd. Bødeforlægget er en sigtelse, men det føles som en afgørelse, siger hun.
Kristian Mølgaard, der er formand i Landsforeningen af Forsvarsadvokater, er også bekymret for udviklingen og kalder det "en væsentlig forringelse af retssikkerheden".
Begge parter peger på, at man bør indføre mere forståeligt sprog og bedre vejledning om konsekvenserne ved at få en bøde.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/
