En 37-årig mand og hans mor er nu begge blevet sigtet i en sag, hvor sønnen søndag morgen påkørte fem parkerede biler i Aarhus.

Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet. 

Det skriver Århus Stiftstidende

Efter at have påkørt bilerne på Paludan-Müllers Vej, flygtede den 37-årige mand til fods.

En hundepatrulje fandt ham i parkeringskælderen under Storcenter Nord.

Manden var i forvejen blevet frakendt kørekortet. og politiet mistænkte ham ved anholdelsen søndag morgen for at være påvirket af stoffer.

Han er blevet sigtet for narkokørsel og for at have kørt bil, mens han var frakendt kørekortet.

Bilen tilhørte den 37-åriges mor, og hun er blevet sigtet for at have have overladt sin bil til en person uden kørekort.