En bils uheld på Djurslandsmotorvejen har udviklet sig til et større oprydningsarbejde.

»Klokken 19:41 har vi første opkald, hvor der bliver ringet om et uheld med en bil, kort efter bliver vi ringet op igen, så er der en bil mere, der har ramt den første. Det sker et par gang, så der er omkring 4-5 biler involveret i uheldet,« fortæller Stig Heidemann, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.

»Lige nu, der ved vi ikke ret meget,« fortæller han, men kan dog oplyse:

»Der er lige nu ingen, der er kommet alvorligt til skade.«

Lige nu er motorvejen spærret fra afkørsel 18 i retning mod Djursland, men også trafikken i modsatter spor er påvirket.

»Vi har måtte sænke hastigheden, da der er en del vragdel fra bilerne, som er landet på den anden side af midterrabetten.«

Oprydningen efter uheldet på Djurslandsmotorvejen er nu færdig og begge spor farbare. Ingen kom tilskade under uheldet.