Sent mandag aften og natten til tirsdag stod flere biler i flammer i Københavns nordvestkvarter.

Seks biler udbrændte og politiet har mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag.

»Vi har lavet en del efterforskning på det, og det er selvfølgelig mistænkeligt, at det ligger så kort tid mellem hinanden. Man kan jo mistænke et kriminelt forhold, og det er også det, vi betragter det som,« siger vagtchef ved Københavns politi Kristian Rohdin til TV 2.

Politiet og brandvæsenet mødte talstærkt op i Nordvest, Emdrup og Utterslev mandag aften, efter at de de første anmeldelser om bilbrande løb ind klokken 22.56.

De fem bilbrande opstod nogenlunde samtidig, hvilket bestyrker politiet i, at de ikke er opstået af sig selv.

Ved ud noget? Så hører B.T. gerne fra dig. Tip os her på 1929@bt.dk

Bibrandene fortsatte ud på natten. Klokken 03.51 modtog politiet den sidste anmeldelse om en bilbrand. Denne gang på Struenseegade på Nørrebro.

Mens bilbrandene stod på, måtte politiet og Hovedstadens Beredskab træffe deres forholdsregler - af hensyn til borgernes sikkerhed.

'Vi har indsat tre stationer i øjeblikket til slukning - og vi har endnu flere, hvis der bliver behov, så vi kan sikre borgernes tryghed,' skrev Hovedstadens Beredskab på Twitter kort før midnat.

Politiet sørgede for afspærringer rundt om de brændende biler og eftersøgte området med hunde for at finde spor.

Politiet efterforsker stadig de seks bilbrande, men endnu er ingen anholdt.

Alle de seks biler udbrændte. Ilden er nu slukket og bilerne er blevet fjernet. Heldigvis kom ingen personer til skade i forbindelse med brandene.