En ung kvinde fra Kolding har nu fået sin straf for falsk anmeldelse af voldtægt, som hun påstod Jesper Schumann alias 'Fissan' begik imod hende i party-programmet 'Kongerne af Rømø' sidste sommer.

20 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste skal en 19-årig kvinde bøde med, efter hun i sommeren 2012 for rullende kameraer havde sex med Fissan og bagefter påstod, at det var en voldtægt, skriver Jydske Vestkysten.

SE VIDEOEN MED EPISODEN HER

Jesper Schumann blev anholdt 14. juli tidligt om morgnen, fordi den dengang 18-årige kvinde havde anmeldt ham for et seksuelt overgreb, som skulle være foregået i reality-programmet i et sommerhus, som Kanal 5 stillede til rådighed for løjerne.

Tv-stationen stillede alle 32 overvågningskameraer til rådighed, og det kunne ikke bevises, at den dengang 18-årige kvinde havde lidt overlast.

Derfor blev kvinden sigtet og tiltalt for falsk anmeldelse.

Den famøse scene med sex-akten blev vist i efteråret og kan stadig ses på Kanal 5's hjemmeside.