Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

9. maj blev en 23-årig mand passet op i et hjørne af fire teenagedrenge.

De bar masker og gav sig til at sparke ham og give knytnæveslag samt stak ham i det ene lår med en kniv, mens de forsøgte at tage hans rygsæk fra ham.

Til sidst flygtede de fra stedet.

I dag har Nordjyllands Politi gennem vidneafhøringer og videoovervågninger kunnet anholde fire drenge i alderen 15-17 år.

De har alle tilknytning til Aalborg, hvor overfaldet skete, og kender tilmed hinanden.

»Den ene blev anholdt lidt over midnat og de andre tre her til morgen,« siger politikommissær ved Nordjyllands Politi Kenneth Rodam og tilføjer, at den 23-årige mand i dag har det godt.

»Og der er intet, der tyder på, at de har tilknytning til offeret.«

De drenge er nu varetægtsfængslet.

I samme ombæring undersøger politiet, om de kan have været involveret i andre overfald eller røverirer i lokalområdet.

»Vi har truffet dem flere gange i forbindelse med andre utryghedsskabende situationer,« informerer Kenneth Rodam også om.

De er alle blevet sigtet for groft røveri.