Fire mænd er blevet anholdt, da politiet mistænker dem for drabsforsøg.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det var den 4. december, at de fire mistænkte skulle have forsøgt at dræbe en.
Dagen efter anholdte man en 19-årig mand, der siden har siddet varetægtsfængslet.
Den 8. januar har politiet nu anholdt yderligere fire mænd. Her er der henholdsvis tale om en 26-årig, en 22-årig og to 31-årige.
Alle har de tilknytning til det kriminelle miljø i Aalborg, oplyser politiet.
Torsdag vil de blive stillet i et grundlovsforhør i Rettet i Aalborg, der vil finde sted klokken 8.30. Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.
»Vores efterforskningsskridt har tilvejebragt et mistankegrundlag mod de fire personer, men af hensynet til vores videre efterforskningsarbejde og det forestående grundlovsforhør kan vi ikke udtale os yderligere,« lyder det fra efterforskningslederen, vicepolitiinspektør Frank Olsen i pressemeddelelsen.