Fire mænd dømt for 'indbrudsbølge'
Fire mænd i starten af tyverne er blevet dømt for ikke mindre end 30 indbrud over store dele af Jylland.
Fire mænd i starten af tyverne er blevet dømt for ikke mindre end 30 indbrud over store dele af Jylland.
Onsdag blev fire mænd dømt for en voldsom række af indbrud.
Mændene, der er i alderen 22-23 år, står ifølge dommen bag hele 30 indbrud og tre indbrudsforsøg.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.
Indbrudene fandt sted i Sydøstjyllands, Nordjyllands, Syd- og Sønderjyllands og Midt- og Vestsjællands politikredse.
Mændene blev dømt for indbrud af særligt grov beskaffenhed.
De blev alle idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel, samt udvisning i 12 år. En af de dømte har udtaget sig betænkningstid - de andre har modtaget dommen.