Torsdag aften har fire lastbiler været involveret i et uheld på E20 Vestmotorvejen efter 35 Ringsted Ø i retning mod Køge.

Motorvejen er i øjeblikket spærret i østgående retning.

Det oplyser Nikolaj Laursen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, omkring klokken 21.40.

Det er endnu uvist, hvad der er sket, men vagtchefens foreløbige vurdering er, at det formentlig skyldes vejret.

»Vi er næsten lige kommet frem,« lyder det.

P4 Trafik melder om voksende kø på strækningen som følge af uheldet.

»Vi forventer tidligst, at motorvejen er genåbnet efter midnat,« oplyser Midt- og Vestsjællands Politi og fortsætter:

»Bilister opfordres fortsat til at vælge alternative ruter og følge skiltning samt myndighedernes anvisninger på stedet.«

Du kan følge seneste nyt om vejret i B.T.s liveblog HER.