En kold novemberdag i 2016 fandt en tilfældig hundelufter den 32-årige Louise Borglit i Elverparken i Herlev.

Hun lå i det våde græs, og da han kom tættere på, gik det op for ham, at den unge kvinde var blevet udsat for en forbrydelse.

I de samme sekunder stod en ældre kvinde ansigt til ansigt med en ung mand et andet sted i Elverparken.

Han kiggede på hende, slog ud af med armene og løb så sin vej.

Louise Borglit blev dræbt med talrige knivstik i november 2016. Mindre end et år efter indledte den nu 29-årige mand, der er anholdt og sigtet for drabet, et voldeligt forhold til en noget ældre kvinde, der ifølge sin egen forklaring blev slået næsten dagligt, inden kæresten forsøgte at dræbe hende.
Louise Borglit blev dræbt med talrige knivstik i november 2016. Mindre end et år efter indledte den nu 29-årige mand, der er anholdt og sigtet for drabet, et voldeligt forhold til en noget ældre kvinde, der ifølge sin egen forklaring blev slået næsten dagligt, inden kæresten forsøgte at dræbe hende. Foto: Privatfoto
Vis mere

Kort efter blev Louise Borglit erklæret død – dræbt af adskillige knivstik.

Og manden?

Han er stadig et mysterium.

Københavns Vestegns Politi har aldrig lykkedes med at opklare det brutale drab, der fandt sted ved 19-tiden den 4. november 2016.

Og derfor har politikredsen nu lagt et opslag på deres Facebook-side, hvor de endnu engang søger om hjælp fra dem, der måtte ligge inde med dyrebar viden.

»Jeg har aldrig oplevet så mange henvendelser, som vi har fået i denne drabssag, og der er god grund til at rose offentligheden. Men vi mangler fortsat den oplysning, der gør, at vi kan gå ud og anholde gerningsmanden«, siger Nils Gjerlev, der er kriminalassistent hos Københavns Vestegns Politi.

Den mand, der stak af i Elverparken, beskrives således:

28-30 år, cirka 180 cm høj, tynd og 'gylden i huden'.

Louise Borglit blev dræbt med talrige knivstik i november 2016. Mindre end et år efter indledte den nu 29-årige mand, der er anholdt og sigtet for drabet, et voldeligt forhold til en noget ældre kvinde, der ifølge sin egen forklaring blev slået næsten dagligt, inden kæresten forsøgte at dræbe hende.
Louise Borglit blev dræbt med talrige knivstik i november 2016. Mindre end et år efter indledte den nu 29-årige mand, der er anholdt og sigtet for drabet, et voldeligt forhold til en noget ældre kvinde, der ifølge sin egen forklaring blev slået næsten dagligt, inden kæresten forsøgte at dræbe hende. Foto: Privatfoto
Vis mere

Den aften var han iført sort jakke med sort hætte trukket over hovedet. Under hætten havde manden en sort kasket, og han var iført mørke bukser og mørke sko.

Har du tip eller oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på 4386 1448.