Nævn har sat et foreløbigt punktum i sag om fildeling, og det åbner mulighed for krav om tilbagebetaling.

Tusindvis af danskere har i de senere år fået breve om, at de har streamet film ulovligt, og at de derfor skulle betale et beløb. Mange har betalt, andre er blevet trukket gennem retssager.

Men nu ser dele af grundlaget for de mange sager måske ud til at smuldre. Procesbevillingsnævnet har afvist at lade en af de mange retssager blive behandlet i Højesteret, og dermed ligger en landsretsafgørelse fra april fast.

Det kan i sidste ende betyde, at filmstreamere, som har betalt erstatninger, kan kræve deres penge retur.

- Hele humlen i sagen er, at det ikke er de selskaber, som har rettighederne, som har anlagt sagerne. Og der gælder der nogle skrappe krav til at dokumentere, at man har fået overdraget retten til at anlægge retssager, fortæller advokat Mikkel Kleis.

Han er partner i advokatfirmaet Patrade, som har været involveret i mere end 60 af de sager, som har fundet vej til domstolene. Flere af sagerne er blevet vundet, andre er blevet opgivet af modparten, og ifølge Kleis er der 14 sager, som stadig verserer.

- Hvis ikke de bliver opgivet, må vi forvente, at byretterne vil følge den afgørelse, som landsretten har truffet, siger han.

Sagens kerne er en smule kompliceret. Omdrejningspunktet er de såkaldte fildelingstjenester, hvor man ulovligt kan tilgå for eksempel spillefilm, som er ophavsretligt beskyttet.

En fildelingstjeneste fungerer i grove træk ved, at man - samtidig med, at man downloader filmen - deler den med andre, som også downloader den. Og derved krænker man ophavsretten. Det er i hvert fald præmissen for, at der kan anlægges en sag.

Men i de mange sager er det ikke produktionsselskaberne, som har fremsendt erstatningskrav og anlagt retssager. Det har i stedet en form for paraplyvirksomhed, som på vegne af rettighedshaverne håndhæver deres rettigheder.

Et gennemgående selskab i de mange sager er det britiske selskab Copyright Management Services (CMS).

Østre Landsret vurderede i april, at CMS ikke havde det, der på jurasprog hedder påtalekompetence. Man vurderede med andre ord ikke, at der forelå nogen klar aftale mellem de egentlige rettighedshavere og CMS om, at CMS måtte jage formodede ophavsretskrænkere.

Jeppe Brogaard Clausen er advokat og partner i advokatfirmaet Njord, som repræsenterer CMS. Han understreger, at Procesbevillingsnævnets afgørelse efter hans opfattelse har begrænset betydning for andre sager, fordi den er meget konkret.

- Men det er klart, at CMS må forholde sig til denne her vurdering - at der ikke har været et tilstrækkeligt klart aftalegrundlag i den konkrete landsretssag, siger han.

- Man har derfor benyttet lejligheden til at henvende sig til filmproducenterne for at høre, hvordan de forholder sig til det her. Og filmproducenterne bakker op om CMS og er klar til at intervenere i sagerne, hvis det er nødvendigt, lyder det fra Jeppe Brogaard Clausen.

Hos Patrade vurderer Mikkel Kleis, at Procesbevillingsnævnets afgørelse kan have betydning for de tusindvis af personer, som har modtaget et betalingskrav fra CMS og lignende firmaer, og som har valgt at betale.

- Det er jo interessant, om de kan kræve beløbet tilbagebetalt. Det vil være noget, som skulle afgøres i en ny retssag. Det er der næppe nogen, som enkeltvis vil være interesseret i, at bruge så mange omkostninger på, siger Mikkel Kleis.

/ritzau/