Onsdag gjorde en person et opsigtsvækkende fund på et offentligt toilet i Fredericia.

Bag en ventilator havde en person placeret og filmet ned mod toilettet. 

Dagen efter henvendte en 30-årig rumænsk statsborger sig til politiet og bad om at få sin telefon igen, som han havde glemt på toilettet i byen, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.   

Herefter fik politiet lov til at kigge telefonen igennem, og kunne hurtigt konstatere, at den indeholdt flere videosekvenser og optagelser af nøgne og delvist nøgne personer herunder børn, som tilsyneladende ikke var bevidste om, at telefonen optog dem.

Manden blev kort efter anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse og for i skjul at have filmet personer på lokationer i og omkring Fredericia.

Fredag faldt hammeren i sagen ved Retten i Kolding.

Her blev manden idømt en straksdom på 40 dages ubetinget fængsel for at have filmet personer i skjul i en periode fra den 18. juni 2026 og frem til den 24. juni 2026. 

Han blev desuden udvist af landet med indrejseforbud i seks år. Han modtog dommen.