Martin Petersen, der dræbte Yvonne, lille Søs og Julian blev fredag idømt livstid.

Vestre Landsret i Sønderborg idømte fredag den 33-årige tre-dobbelte morder, Martin Petersen, livstid for drabene på hans tidligere samlever og deres to børn.

Til at begynde med skal Martin Petersen afsone på psykiatrisk afdeling, hvor han i forvejen befinder sig. Der er ingen tidsbestemmelse på, hvor længe han skal blive på psykiatrisk afdeling, men bliver han erklæret rask skal resten af afsoningen forgå i et almindeligt fængsel.

Martin Petersen er ikke blevet erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket, men er efterfølgende blevet erklæret sindssyg.

Udover dommen blev den 33-årige dømt til at skulle betale 134.000 kr. i erstatning til offrenes mor og mormor, Karen Bøttcher Hoffman.