Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Somalisk mand fik halveret sin fængselsstraf for forsøg på manddrab, da Østre Landsret behandlede samme sag igen med nye nævninge.

Der var en klækkelig rabat til somalieren Dheel Abdirahman Hussein, da der for anden gang faldt dom i hans sag ved Østre Landsret i går.

I december blev han idømt seks års fængsel og udvisning for at have knivstukket en mand i ansigtet og halsen i Nykøbing Falster, men da nævningene var færdige, lød dommen på tre års fængsel. Udvisningen stod dog ved magt.

- Det var en stor overraskelse med den lavere fængselsstraf, fordi der jo er tale om den samme bevisførelse som i sagen, hvor han fik seks år, siger anklager i sagen Line Scharf.

Sagen gik om i landsretten, fordi en af landsretsdommerne i den første udgave viste sig at være inhabil. Han havde tidligere forlænget en varetægtsfængsling af den dømte, og det må en dommer ikke ifølge retsplejeloven.

Trods den lavere straf ankede Dheel Abdirahman Hussein straks til Højesteret i håbet om at få omstødt udvisningsdommen.

/ritzau/

Andre læser også