En mand i 40'erne er i nat blevet gennembanket i Esbjerg.

Bag overfaldet står tre yngre mænd og en jævnaldrende kvinde. Manden er alvorligt tilredt i ansigtet, og han er blevet overført fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg til Odense Universitetshospital med svære kvæstelser.

Det skriver jv.dk.

Overfaldet er sket tæt ved Jensens Bøfhus i Torvegade omkring kl. 00:30, og politiet vil gerne høre fra vidner der måtte have set det voldsomme overfald.