»Du får ikke noget ud af det uanset, hvor mange gange du deler deres identitet på sociale medier. Det gør ikke den endegyldige dom anderledes, for det kommer ikke til at have nogen indflydelse på, hvilken straf de får.«
Sådan siger 31-årige Fie Gunlev Nielsen om at trodse et navneforbud og dele sigtedes navne på sociale medier. Faktisk er hun et eksempel på, at det i stedet kan komme til at gøre rigtig ondt i pengepungen og straffeattesten at overtræde netop den lov.
Mandag blev der i retten nedlagt navneforbud i sagen om Korsørmanden, der søndag blev anholdt for at bortføre og voldtage en 13-årig pige, der havde været forsvundet i over et døgn.
Det vil sige, at det ikke alene er forbudt at den sigtedes navn, men også oplysninger som kan identificere ham. Alligevel er det i stort omfang sket på de sociale medier.
Men det kan koste dyrt. Det ved Fie Gunlev Nielsen. Hun er nemlig blevet straffet for at have gjort netop det.
Hun fik i september en betinget dom og et bødekrav på 23.700 kroner for hver af de dengang sigtede i sagen om Mia Skadhauge Stevn. Den ene er efterfølgende blevet renset, og det derfor i dag kun den anden, der sidder tiltalt for drabet på den unge nordjyde.
Foruden erstatningen skulle Fie Gunlev Nielsen også betale sagsomkostninger, så det samlede beløb lød på 105.000 kroner.
I en offentlig gruppe på Facebook havde Fie Gunlev Nielsen delt de to mistænktes facebookprofiler på et tidspunkt, hvor der var nedlagt navneforbud.
Noget hun gjorde, fordi hun var frustreret.
»En personlig relation til en af Mias pårørende var mest af alt med til at antænde en form for vrede indeni. Det var en følelse af, at der skulle være en form for retfærdighed, og hvordan man kunne straffe dem,« fortæller hun til B.T.
Der gik ikke lang tid, før Fyns Politi kontaktede Fie Gunlev Nielsen for at oplyse hende om, at det var ulovligt, og at hun nok ville blive sigtet i sagen. Og det blev hun.
Den dag Fie Gunlev Nielsen skulle i retten for sit lovbrud, spurgte anklageren hende, hvorvidt hun var klar over, at hun havde bragt andre menneskers liv i fare. Der gik det op for hende, at det også kan gå ud over de pårørende til sigtede, når man bryder et navneforbud.
»Jeg havde ikke overvejet, at der sidder nogle pårørende, som selvfølgelig også risikerer at blive udstillet. Jeg fik dårlig samvittighed, for der sidder også nogle pårørende, som bliver påvirket af det og mærket resten af deres liv.«
Det er netop derfor, at Fie Gunlev Nielsen mandag eftermiddag skrev et opråb på Facebook, hvor hun rådede andre til ikke at dele billeder og navn af den sigtede i sagen om den forsvundne den 13-årige pige fra Kirkerup.
»Hvem er det, du gør det for? Det bliver lidt en bjørnetjeneste, man gør sig selv, for man føler, man gør det for et godt formål og med et godt hjerte. Men problemet er bare, at det gør ikke nogen forskel. Det kommer ikke til, hverken gøre oplevelsen for hende bedre eller for ham mindre,« siger hun til B.T. og fortsætter:
» Man kan lige så godt bare lade være, fordi vi kan slet ikke få draget en konklusion herude. Vi ved intet. Vi ved måske tre procent af, hvad politiet ved. Og det kommer bare til at ramme nogle uskyldige mennesker, og det skal det ikke.«
Lyt til B.T.s podcast 'På fersk gerning', hvor kriminalredaktionens journalister gennemgår sagen om den 13-årige pige fra Kirkerup:
