Storm udløste en trafikulykke ved Randers, da en bil kørte ind i siden på varevogn, der var væltet i blæsten.

Bilen med en mor og hendes to børn kørte fredag eftermiddag ind i en varevogn, der var væltet i stormen.

Ulykken skete nær Gjerlev på vejen mellem Randers og Hadsund.


LÆS OGSÅ:


Ifølge Østjyllands Politi blev en varevogn blæst omkuld og kvinden, der kom kørende i en personbil nåede ikke at standse men kørte lige ind i det væltede køretøj.



LÆS OGSÅ:

Ifølge politiets foreløbige oplysninger blev føreren af varevognen fastklemt ved ulykken og måtte skæres fri af redningsmandskabet.

I personbilen blev en fem-årig pige den hårdest kvæstede. Hun fik alvorlige skader i ansigtet og er nu kørt til behandling på sygehuset i Randers.

/ritzau/