En bil med fire passagerer blev tidligere fredag kørt over af en traktor med gyllevogn. Uheldet skete på Gærupvej i Østerby ved Højer i Sønderjylland.

- Bilen er angiveligt kørt ud for ubetinget vigepligt, hvorefter traktoren kørte op over bilen, siger vagtchef Michael Skaarup ved Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.

Der var fire personer i bilen, som blev fastklemt. To af passagererne er fløjet med helikopter til sygehuset i Flensborg, en er fløjet til Skejby Sygehus ved Aarhus, mens den sidste passagerer er bragt til det nærmeste sygehus.

Ifølge de første meldinger, er de fire passagerer ældre borgere. Politiet kan ifølge jv.dk endnu ikke sige noget nærmere om passagerernes tilstand.

BNB