Lyt til artiklen

Mandag formiddag mistede en bilist herredømmet over sit køretøj på Vejlevej ved Give.

Bilen endte i en busk grøften – og brandvæsenet måtte tilkaldes.

For bilisten kunne ikke komme ud af bilen på egen hånd.

»Vedkommende var teknisk fastklemt og måtte hjælpes ud af brandfolkene,« fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Torben Wind.

Der var tale om et solouheld.

Heldigvis slap vedkommende nådigt fra uheldet.

»En ambulance blev tilkaldt, men efter at have tilset personen på stedet kunne redningspersonalet konstatere, at der ikke var sket personskade,« siger vagtchefen.

Der var hverken tale om spritkørsel eller kørsel med euforiserende stoffer i blodet, fortæller Torben Wind.

Uheldet blev anmeldt klokken 11.25.