»Er det dig, der er Sohils far?«

Det er lørdag 13. marts, og klokken har netop passeret 20, da der bliver ringet på døren til den nyistandsatte og rummelige stuelejlighed i Assens.

I de sekunder bryder 41-årige Hame Suleymans verden, som han hidtil har kendt den, sammen.

»Det er fra politiet, og de er tre-fire stykker. Da jeg siger, at ja, det er mig, der er Sohils far, så siger den ene: 'Han er blevet dræbt. Sohil er blevet dræbt',« siger Hame Suleyman, som nu står frem i B.T. og fortæller om det mareridt, der har ramt ham, efter hans seksårige søn Sohil lørdag sidst på eftermiddagen i forrige weekend blev dræbt med et knivstik i hjertet.

Sohils kammerater lagde blomster, lys og tegninger ved opgangen, hvor han blev dræbt.Foto: Jens Anton Havskov
Sohils kammerater lagde blomster, lys og tegninger ved opgangen, hvor han blev dræbt.Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Drengens 33-årige mor, Hame Suleymans ekskone, som han blev skilt fra for fem år siden, er sigtet for at have taget livet af sit eget kød og blod i sin lejlighed på Violvej i Kolding.

Ud over manddrab er hun ifølge politiet sigtet for efter drabet at have sat ild til lejligheden på anden sal.

Drengen var afgået ved døden og lå delvis tildækket på sofaen i stuen, mens hans mor ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret antændte en brændbar væske inde i soveværelset, hvor hun havde forsøgt at barrikadere sig.

»Da politiet siger, at Sohil er blevet dræbt, kan jeg slet ikke tro det. Jeg siger til dem: 'Det tror jeg ikke på. Det kan ikke passe. Jeg skal jo have ham igen på fredag. Jeg forstår ikke noget af det',« fortæller Hame Suleyman stille og kigger ned i bordet foran sig.

»Der er så mange spørgsmål i mit hoved. Jeg kan slet ikke fungere, og jeg kan ikke koncentrere mig. Min kæreste og jeg har vores lille datter på 10 måneder, og det er rigtig dejligt. Men når hun er faldet i søvn, synes jeg, det er hårdt. Så er det rigtig svært. Jeg kan ikke sove, og om natten sidder jeg bare herinde i stuen og kigger på billeder af Sohil,« siger den ulykkelige far.Foto: Jens Anton Havskov

»Jeg bliver så trist. Mine ben kan slet ikke fungere. Mit hoved kan ikke fungere. Det er, som om hårene rejser sig på mig. Jeg sætter mig bare ned på gulvet,« siger han videre.

Det frygtelige budskab fra betjentene, som har ringet på hans og hans kærestes dør, bliver begyndelsen til en lang nat for den 41-årige kurder, som denne lørdag kort forinden er kommet hjem fra sit job hos Carl Hansen & Søn, som fabrikerer de eksklusive danske møbelklassikere.

»Jeg var på arbejde i forrige weekend. Det er jeg tit de weekender, hvor jeg ikke har Sohil her hos mig. Men når han er her hver 14. dag, arbejder jeg ikke. Så har jeg altid fri, så jeg kan være sammen med ham,« siger Hame Suleyman.

Han taler i nutid om sønnen og har stadig svært ved at fatte, at han aldrig mere skal se ham i live.

Hame Suleymans seksårige søn blev ifølge politiets sigtelse knivdræbt af sin mor i hendes lejlighed her på Violvej i Kolding. Den 33-årige kvinde er varetægtsfængslet in absentia. Hun er under behandling for bl.a. brandskader, da hun ifølge sigtelsen satte ild til lejligheden efter drabet. Foto: Jens Anton Havskov

»Jeg er så ked af det, og jeg kan stadigvæk ikke tro på, at det rent faktisk er sket. Det er så mærkeligt, at en dreng bliver dræbt. Han er jo ikke voksen. Han er kun seks år. Han er sådan en fin og god dreng. Glad og høflig. Hvordan kan det være, at der sker sådan en grim ting her?« spørger han retorisk.

»Der er så mange spørgsmål i mit hoved. Jeg kan slet ikke fungere, og jeg kan ikke koncentrere mig. Min kæreste og jeg har vores lille datter på 10 måneder, og det er rigtig dejligt. Men når hun er faldet i søvn, synes jeg, det er hårdt. Så er det rigtig svært. Jeg kan ikke sove, og om natten sidder jeg bare herinde i stuen og kigger på billeder af Sohil,« siger den ulykkelige far.

For blot to en halv uge siden havde han som sædvanlig sin søn hos sig. De gjorde, som de altid plejer at gøre, når de er sammen hver anden weekend.

»Vi gik en tur nede på havnen her i Assens for at kigge på skibene. Det gør vi tit. Nogen gange går vi også ud og griller. Vi leger, ser fjernsyn, og Sohil spiller iPad. Han er bare så glad og høflig en dreng.«

Dette foto blev taget for blot to en halv uge siden. Sohil og hans far gik som så ofte før en tur på havnen i Assens for at kigge på skibe.Privatfoto
Dette foto blev taget for blot to en halv uge siden. Sohil og hans far gik som så ofte før en tur på havnen i Assens for at kigge på skibe.Privatfoto
Vis mere

»Og når han var hos sin mor, ringede han hele tiden til mig. Men nu er det hele ødelagt. Mit liv. Mit arbejde. Det hele. Det er forfærdeligt,« siger Hame Suleyman.

Da han og ekskonen blev skilt, mens de dengang boede i Grenå, skyldtes det ifølge ham deres forskellige syn på, hvordan de skulle leve.

De stammer begge fra byen Dérika Hemko, som er kendt for at være den mest konservative by i hele den kurdiske del af Syrien.

Han kom til Danmark i 2004. Hun i 2012.

»Jeg er så ked af det, og jeg kan stadigvæk ikke tro på, at det rent faktisk er sket. Det er så mærkeligt, at en dreng bliver dræbt. Han er jo ikke voksen. Han er kun seks år. Han er sådan en fin og god dreng. Glad og høflig. Hvordan kan det være, at der sker sådan en grim ting her?« spørger Hame Suleyman retorisk.Foto: Jens Anton Havskov

Han er ikketroende, mens hendes familie ifølge ham er meget religiøse og praktiserende muslimer.

Derfor var de blandt andet uenige om, hvorvidt den lille dreng skulle omskæres eller ej.

»Fra han var to måneder, har hendes familie forsøgt at få ham omskåret, men jeg har hele tiden sagt nej. Vi har været i Familieretshuset om det flere gange,« fortæller han.

For cirka et halvt år siden har hans og den nu drabssigtede ekskones veje også krydset hinanden et andet sted. Nemlig i Retten i Kolding, fordi Hame Suleyman længe har forsøgt at få tilkendt halvdelen af forældremyndigheden over deres fælles dreng.

Efter drabet satte den 33-årige kvinde, ifølge politiets sigtelse, ild til sin egen andensalslejlighed på Violvej i Kolding.Foto: Jens Anton Havskov
Efter drabet satte den 33-årige kvinde, ifølge politiets sigtelse, ild til sin egen andensalslejlighed på Violvej i Kolding.Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Trods et længere forløb er sagen endnu ikke færdigbehandlet. Og selvom Sohil nu er død, piner det hans far, at han ikke har nået at få sin del af forældremyndigheden.

»Min advokat var i gang med at skrive til dommeren. Og jeg har så mange gange ringet til retten for at høre, om der er nyt. Jeg har ringet herhjemmefra, og jeg har ringet i mine pauser på arbejdet.

Men i retten siger de bare hver gang, at jeg nok skal høre fra dem.«

Hame Suleyman fortæller, at der aldrig har været problemer mellem ham og ekskonen, når han skulle hente og bringe deres søn hver anden weekend.

Privatfoto
Privatfoto
Vis mere

Sydøstjyllands Politi, som efterforsker sagen om drabet på Sohil, har ikke meldt noget ud om et eventuelt motiv.

Den drabssigtede 33-årige kvinde har ifølge B.T.s oplysninger for cirka et år siden været indlagt på Vejle Sygehus' psykiatriske afdeling i en tremåneders periode.

Ifølge en medstuderende på sosu-uddannelsen i Kolding deltog hun dagen før drabet i onlineundervisningen sammen med de øvrige fra sin klasse.

Men op ad dagen klikkede hun sig pludselig ud af linjen. Hun fortalte bagefter en veninde, at det var, fordi hun havde det dårligt.

Blot et døgn senere, lørdag kort før klokken 17, blev Sohil dræbt.

Hame Suleyman siger, at han ikke er vred på sin ekskone. For vrede kan han ikke bruge til noget.

»Men jeg vil ikke se hende,« siger han.

»Nu venter jeg på, at jeg kan få lov at begrave min søn. Jeg håber, det bliver snart. Jeg vil bare gerne se ham og sige farvel til ham,« siger han.