En far og hans fem børn får lov at beholde deres danske statsborgerskab, som de fik tildelt i 2016.

Det fremgår af en afgørelse fra Højesteret.

Anklagemyndigheden havde ellers et krav om, at de alle skulle have frakendt dansk indfødsret.

Påstanden herfra lød, at faren havde opnået indfødsret ved svig, idet han ikke fortalte myndighederne, at han i ugerne inden tildelingen af dansk indfødsret var blevet sigtet for vold over for en dreng.

Og da hans fem børn fik dansk indfødsret i kraft af deres far, som i anklagemyndighedens øjne ikke burde have fået statsborgerskab, skulle børnene også fratages statsborgerskabet nu, lød kravet.

Men Højesteret siger nej. Domstolen har ud fra en proportionalitetsafvejning afgjort, at han ikke kan frakendes det danske statsborgerskab. Derfor kan børnene heller ikke frakendes statsborgerskabet.

Faren er født i 1984 i Somalia, og han fik opholdstilladelse i Danmark som 12-årig i 1994. I perioden mellem 2006 og 2011 fik han fem børn. Han har ifølge sin forsvarer fast arbejde og et stabilt familieliv.

I december 2014 søgte faren om dansk indfødsret, og loven, hvorefter han blev tildelt dansk indfødsret, blev vedtaget den 2. juni 2016. Børnene fik efterfølgende dansk indfødsret i kraft af faren.

Men dagen før - den 1. juni - var faren blevet sigtet for vold mod et barn, og det fortalte han ikke myndighederne om.

Han erkendte over for politiet, at han den 11. maj havde hevet fat i en drengs trøje, og at trøjen i den forbindelse var blevet revet i stykker, men han nægtede sig skyldig i vold.

Ved episoden havde han hevet barnet ned fra en gynge, hvilket blev takseret efter straffelovens milde voldsparagraf, og derudover blev han dømt for trusler mod drengen ved at sige, at han ville smadre ham eller lignende.

Samlet takserede byretten det til ti dages betinget fængsel. Byretten lagde vægt på, at faren havde handlet i forståelig ophidselse over det, han beskrev som meget grov adfærd. Faren ankede ikke dommen.

Som hovedregel skal der ske frakendelse af dansk indfødsret, hvis betingelserne er opfyldt, men domstolene kan efter en proportionalitetsvurdering fravige reglen.

I den forbindelse skal domstolene navnlig afveje forholdets grovhed på den ene side og den indgribende betydning, som en frakendelse af indfødsret vil have over for den pågældende, på den anden side.

Her kommer Højesteret frem til, at en frakendelse af farens indfødsret vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Højesteret bemærker i dommen, der er lagt ud på rettens hjemmeside, at faren kan have opfattet de faktiske omstændigheder ved voldsepisoden sådan, at han ikke havde pligt til at orientere ministeriet om det.

Desuden gik der syv år, fra han fik dansk statsborgerskab, til frakendelsessagen blev indledt ved domstolene.

Landsretten var nået frem til samme resultat.

Senere på året skal Højesteret vurdere to andre sager om samme emne. De hovedforhandles efter planen i Højesteret i september.

/ritzau/