En opmærksom borger blev dagens helt.

En mand gik lørdag eftermiddag klokken 14.35 tur med sit barn i barnevogn ved Haveforeningen Risskov i Aarhus

Her bemærkede han fire unge drenge, der sprang ud ad et vindue i et kolonihavehus og derefter løb fra stedet.

Manden fandt det mistænkeligt og fulgte derfor efter de unge mænd. Imens ringende han til politiet og guidede dem i retning af drengene. Det skriver Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

Det lykkedes politiet at få anholdt de fire drenge.
Det lykkedes politiet at få anholdt de fire drenge. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Med hjælp fra mandens oplysninger fik en patrulje hurtigt kontakt til de fire unge drenge, som viste sig at være bare 14 år. De fik anholdt to af dem, mens de to andre undslap fra stedet.

Men få minutter senere kom en anden borger gående med en af de undløbne drenge, som blev overleveret til politiet. Den fjerde gerningsmand blev fundet på sin bopæl senere på dagen.

Her opdagede politiet, at den ene af drengene havde en meget stor kniv på sig.

Alle fire blev afhørt til sagen under overværelse af de sociale myndigheder, som overtager sagen grundet drengenes unge alder, oplyser Østjyllands Politi.