Under et rutinetjek mandag aften blev en bil med to kvinder stoppet i Vanløse.
I bilen sad der to kvinder på 29 og 37 år. Den ene af kvinderne er svensk statsborger, mens den anden er dansk statsborger.
Det skriver Københavns Politi i et opslag på X.
Kvinderne var i besiddelse af omkring 100 gram amfetamin samt to flasker med GHB.
Under en ransagning af kvindernes adresse fandt politiet ligeledes en peberspray, et større kontantbeløb samt genstande, der knytter sig til narkotikasalg.
De blev tirsdag fremstillet in absentia i Retten på Frederiksberg. Her blev de sigtet for at fungere som narkotikabude.
Del: