En ung mand er stukket af fra fængselspersonalet i Nyborg, og han er dermed på fri fod i provinsbyens midte, oplyser Fyns Politi på Twitter.

Fangen, der er af marokansk afstamning, er sidst set omkring Volden i Nyborg.

Han er iført en blå joggingdragt og mørkegrå trøje. Og han har et såkaldt fikseringsbælte på, lyder det fra politiet, der først meldte ud, at fangen var stukket afsted med håndjern på.

Det fremgår ikke, hvorfor manden var i fængselspersonalets varetægt.

Dog oplyses det, at fangen ikke er flygtet fra selve fængslet, men fra personalet under et ærinde i byen.

I et andet tweet oplyser ordensmagten, at den flygtede er 21 år. Han beskrives yderligere som lille og spinkel.

Han anses ikke umiddelbart som farlig.

Politiet oplyser, at der er en mulighed for, at fangen kan have vristet fikseringsbæltet af.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.

Opdateres...