Svaret på mange spørgsmål i familietragedien på Bornholm, kom med den foreløbige obduktionsrapport tirsdag. Her stod det klart, at den 41-årige mor tog sin lille datter Freja med i døden ved at give hende babymos med en dødelig cocktail af piller.

Siden søndag, hvor mor og datter blev fundet døde i en parkeret varebil ved landsbyen Klemensker på Bornholm, har der været gisnet om, hvordan de døde. Politiet slog hurtigt fast, at den lille pige på blot 14 måneder havde været udsat for en forbrydelse, og snart arbejdede man ud fra, at moderen havde slået først datter og siden sig selv ihjel.

For fastslå dødsårsagen blev ligene derfor fløjet til obduktion på Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet, og tirsdag fik politiet så et telefonisk svar på obduktionen.

- I maveindholdet hos begge finder retsmedicinerne store mængde pillerester fra flere forskellig slags medicin. Det er sandsynligvis de mange, mange piller, som er dødsårsagen, siger efterforskningsleder Peter Jørgensen fra Bornholms Politi.

I et hvidkalket stuehus lidt uden for Klemensker på Bornholm bor den lille familie, hvor den 44-årige enkemand i dag står alene tilbage.
I et hvidkalket stuehus lidt uden for Klemensker på Bornholm bor den lille familie, hvor den 44-årige enkemand i dag står alene tilbage. Foto: Nils Meilvang
Vis mere


.

I den hvide VW Transporter, hvor mor og datter blev fundet døde søndag, gjorde politiet flere vigtige fund. Her fandt man en større mængde medicin-emballage, men man fandt også glas, der havde været babymos i.

- Det er gennem denne babymos, at moderen formentlig har fået pillerne i pigen, forklarer efterforskningslederen.

Der er tale om medicin af forskellig slags, som var lægeordineret til både den afdøde mor og hendes 44-årige samlever. Medicintypen vil politiet ikke oplyse, fordi man på den måde afslører parrets diagnoser, der betragtes som personfølsomme oplysninger.

Efterforskningslederen understreger dog, at dødsårsagen endnu ikke er 'sikkert oplyst', fordi den endelige obduktionserklæring ikke foreligger før om et par dage.

- Men vi kan sige så meget, at ingen af dem har tegn på vold, kvælning eller kværkning. Der er heller ingen punktblødninger at finde på dem, så de har ikke været udsat for vold. Vi antager derfor, at det er en overdosis af medicinen, som er skyld i deres død, siger vicepolitiinspektør Peter Jørgensen fra Bornholms Politi.

Mor og datter fundet døde bag i familiens varevogn i Rø Plantage uden for Klemensker på Bornholm. Ti røde roser blev mandag lagt dér, hvor varevognen med de to døde blev fundet af kvindens kæreste søndag.
Mor og datter fundet døde bag i familiens varevogn i Rø Plantage uden for Klemensker på Bornholm. Ti røde roser blev mandag lagt dér, hvor varevognen med de to døde blev fundet af kvindens kæreste søndag. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

.

Hvor længe der gik, før cocktailen af piller viste sin virkning, og mor og datter afgik ved døden, er uvist. Dødstidspunktet for dem begge svæver fortsat et sted mellem 16 og 18 timer mellem lørdag formiddag og søndag morgen.

Det var den 44-årige samlever til den afdøde kvinde, som selv fandt sin kæreste og datter døde. Han havde forinden alarmeret politiet lørdag, da de forsvandt og igen søndag morgen. Han har været afhørt med en 'sigtets rettigheder', men er ikke sigtet i selve sagen.

Det er fortsat uvist, hvor den 41-årige mor tog hen, da hun og datteren forlod familiens hjem lørdag. Politiet hører derfor gerne fra vidner, der har set den hvide VW Transporter i området. Vidner kan kontakte Bornholms Politi på: 114.