Politiet er søndag aften til stede i Ryparken i København.

Det skyldes ifølge Henrik Svejstrup, vagtchef ved Københavns Politi, et familieskænderi, som udviklede sig til et knivstikkeri.

»Der er tale om noget såkaldt familie-disput, der udviklede sig til slagsmål, og til at en blev stukket i hånden med en kniv.«

Poltiet modtog anmeldelsen klokken 18.51.

Da de ankom på stedet, var gerningsmanden stukket af.

»Vi har en formodning om, hvem han er og leder efter ham,« siger vagtchefen.

Politiet ved endnu ikke, hvad skænderiet handlede om.

Det startede i en lejlighed i Ryparken, hvorefter parterne bevægede sig ned på gaden.

Politiet arbejder i skrivende stund stadig på stedet.