- Det lyder for vanvittigt, siger familien til tidligere minister, som PET-kommissionen hævder var russisk spion.

Var Svend Horn virkelig KGB-agent, som PET-kommissionen påstår i den netop offentliggjorte beretning?

De få socialdemokrater, der stadig husker den forhenværende trafikminister fra Jens Otto Krags regering i 1960’erne, svarer nej.

Svend Horns efterladte familie er fuldstændig målløs.

- Der fandtes ikke en bedre mand, siger hans svigerdatter.

Men PET-kommissionen påstår alligevel med en vis overbevisning, at Svend Horn var det tætteste, KGB nogen sinde kom på at hverve en dansk toppolitiker i samme klasse som den norske KGB-agent Arne Treholt eller den tyske mesterspion Günther Guillaume.

Svend Horn blev hvervet af KGB-officeren A.A. Lubanov i midten af 1960’erne, og det skete formentlig på et tidspunkt, da Svend Horn sad i Folketingets udenrigspolitiske nævn. Krag gjorde ham til trafikminister i 1966. Frem til 1968 var han således ministerkollega med Ivar Nørgaard, som er den eneste nulevende fra denne regering.

Højreorienteret socialdemokrat

Ivar Nørgaard er forbløffet over PET-kommissionens oplysninger.

- Det forstår jeg slet ikke. Jeg husker ham som en god, gammeldags, lidt højreorienteret socialdemokrat, siger Ivar Nørgaard.

Tove Lindbo Larsen havde det samme indtryk. Hun sad i folketingsgruppe med Svend Horn fra 1971 til 1973.

- Han var en socialdemokrat af den gamle skole, siger hun.

Svend Horns svigerdatter, Sonja, stiller sig helt uforstående overfor den ubehagelige anklage, som PET-kommissionen retter.

- Det kan simpelthen ikke passe.

Hvis der var nogen, der var en god dansker, var det min svigerfar. Det lyder for vanvittigt, siger hun.

Oplysningerne om Svend Horns hemmelige liv som agent stammer hovedsagelig fra den russiske dobbeltagent Oleg Gordijevskij. Ifølge ham blev Svend Horn hvervet som egentlig agent og tildelt dæknavnet Kreon, der på græsk var navnet på en konge.

Svend Horn forklarede sin føringsofficer, at han havde sympatiseret med Sovjet siden sin ungdom, og at det var denne ideologiske overbevisning, der var årsagen til, at han ønskede at arbejde for KGB.

Møderne mellem ham og hans KBG-kontakt foregik altid hjemme hos Svend Horn, og han videregav oplysninger om økonomiske forhold, om hovedlinierne i de dansk-sovjetiske forbindelser, og hvad han ellers kunne komme i besiddelse af vedrørende dansk udenrigspolitik.

Blandt andet kendte han som trafikminister til beredskabsplanerne i tilfælde af krig.

Overvurderede sin betydning

PET-kommissionen anfører i sin beretning, at Svend Horn angiveligt anså sig selv for at være en værdifuld agent.

Derimod blev han af KGB blot betragtet som en lille fisk, der ikke havde adgang til ret mange interessante og fortrolige oplysninger.

Selv om PET generelt stolede på de informationer, som Gordijevskij forsynede dem med, fik man aldrig bekræftet deres rigtighed fra anden side.

Nogen egentlig efterforskning mod Horn blev aldrig iværksat. Dels fordi man frygtede, at en sag kunne afsløre Gordijevskijs dække, og dels fordi Svend Horn forlængst havde forladt politik og på dette tidspunkt i midten af 1980’erne var langt oppe i årene.

Først da Gordijevskij i 1985 hoppede af til Vesten, kunne PET følge sagen op, men da var Svend Horn 79 år. Han døde i 1992, 86 år gammel.

Det er ikke lykkedes PET-kommissionen at få oplyst, om Justitsministeriet på noget tidspunkt overvejede at rejse en straffesag mod ham.