Islandske kroner fylder dansk erhvervsliv i virksomheder som Magasin og Nyhedavisen, men nu er der også begyndt at dukke falske islandske pengesedler op i København.

En 28-årig kvinde fra Kenya, der er asylansøger i Danmark, blev i dag varetægtsfængslet i Københavns dommervagt, sigtet for at have forsøgt på at veksle en falsk islandsk 1.000 kr. seddel - som med dagens kurs kun er 88, 50 danske kr. værd.

Forsøget skete i valutafirmaet Forex på Københavns Hovedbanegård. Kvinden, som nægter sig skyldig, hævder at hun fandt pengesedlen på gulvet i toget fra Ålborg til København. På Hovedbanegården gik hun direkte til Forex for at veksle sedlen.

Ved anholdelsen var kvinden i besiddelse af hele tre mobiltelefoner og politiet mistænker, at hun er medlem af en organiseret bande af falskmøntere. Kvinden kom til Danmark for to år siden og bor på asylcenteret i Brovst. Hun blev varetægtsfængslet for seks dage.