Etableringen af 25 særligt sikrede pladser i Politigårdens Fængsel i København skete i 2004.

Politigårdens Fængsel skal bruges til fire kategorier af indsatte:

1) Negativt stærke indsatte, som optræder voldeligt eller truende.

2) Københavns Fængslers egne varetægtsarrestanter, der er negativt stærke, men ikke nødvendigvis voldelige eller truende.

3) Andre varetægtsarrestanter (hovedsagligt på Sjælland), der er negativt stærke, men ikke nødvendigvis voldelige eller truende.

4) Afsonere med domme på op til 4 måneder, der er negativt stærke, men ikke nødvendigvis voldelige eller truende. Politigårdens Fængsel hører under Københavns Fængsler. Der findes rockerafdelinger på Vestre Fængsel og på Statsfængslerne i Vridsløselille, Nyborg og Horsens.

Kilde: justitsministeriet.dk