I Valby i København kom to bilister galt af sted søndag eftermiddag.

Det bekræfter Københavns Politi over for B.T.

»Klokken 15.31 modtager vi en anmeldelse om et færdselsuheld, der involverer to bilister. Den ene er kørt til tjek på skadestuen, hvor vi leder efter den anden part,« fortæller vagtchef Thomas Hjermind.

Bilisten, der er kørt til tjek, klagede over nakkesmerter, men er ikke kommet alvorligt til skade.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Den anden involverede part valgte at forlade stedet efter ulykken.

Derfor har politiet brugt tid på at lave undersøgelser på stedet og afhøre vidner, der måske kunne have set noget.

Der er dog ikke noget signalement af vedkommende, derfor opfordrer politiet vidner eller folk, der ved noget om ulykken ved Folenhaven i Valby, til at ringe ind på 114.

Færdselsulykken påvirkede trafikken i løbet af eftermiddagen grundet afspærringer. Men politiet oplyser, at de nu er færdige på stedet, og at man sagtens kan komme forbi ulykkesstedet.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere