Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Søndag formiddag gik det galt i et parcelhuskvarter.
Her kørte en bilist ind i en fodgænger og stak efterfølgende af fra stedet.
»Fodgængeren har brækket benet. Han er umiddelbart ved bevidsthed, men mere kan jeg ikke sige, da familien endnu ikke er underrettet,« fortæller vagtchef Rune Nielsen ved Sydøstjyllands Politi.
Der er dog tale om en ung mand fra 1996, kan politiet oplyse.
Grundet ulykken har adressen Engtoften i Erritsø nær Fredericia været spærret af i løbet af søndagen.
Alarmcentralen fik anmeldelsen klokken 10.56.
Omkring klokken 14.30 fik politiet fat i bilisten, der flygtede fra stedet.
»Vi har fået fat i modparten, og der er masser af vidner i sagen. Derfor er der intet behov for en efterlysning,« siger vagtchefen og tilføjer:
»Nu skal vi vurdere, hvad baggrunden er for, at vedkommende stak af.«